Beskrivelse

Slagelses borgmester Sten Knuth malet 2016

Akryl på lærred 90 x 80 cm.

Tanker bag portrættet af Slagelse Kommunes borgmester Sten Knuth.

Opgaven var at male et portræt af Sten Knuth som skulle ligne, og at Slagelse Kommunes logo skulle indgå i maleriet.

Jeg vælger et øjebliksbillede af Sten Knuth, i en situation der afspejler den personlighed, der kendetegner borgmesteren.

De grønne og blå toner i baggrunden af maleriet illustrerer den vidtstrakte kommune med grønne landskaber, vandet, den friske luft og højt til himlen.

Kommunen består også af tre købstæder Korsør, Skælskør og Slagelse. I Slagelse ligger rådhuset med borgmesterens kontor.                                                                                                                                   I denne periode er borgmesterkontoret malet med et stort gråt felt på væggen op til en kant af hvidt. På maleriet gengivet med det lysegrå felt.                                                                                             Jeg har valgt at ”broen”, er det led der binder land og by sammen. Det lysere område bag borgmesteren og broen signalerer plads til åbenhed og nytænkning. Følger man pylonernes linje fra venstre, ender blikket i Sten Knuths øjne. Følger man vejbroens linje rammer man ind i hjertet. Tilsammen ind i den personlighed der er Slagelse Kommunes borgmester. -Sten Knuth der, fremme på stolen, gennem hænderne der er ved at åbne sig, viser imødekommenhed og vilje til handling.

sept. 2016         Estrid Maria Eriksen